Alle troede, at Putin havde kastet ham ud i kulden. Men nu er Sjojgu tilbage – sammen med sin datter

Putin tænker på det »konstant«, påstår han. Men han siger aldrig noget. Og nu tør de ikke vente længere i eliten. Spørgsmålet om Vladimir Putins efterfølger på præsidentposten i Rusland dukker op med stadig kortere mellemrum. Denne gang var det Putin selv, der legede med ideen i et jubilæumsinterview om hans hidtil 25 år ved magten. »Det vigtigste er, at vedkommende vinder folkets tillid,« sagde Putin og tilføjede, at han havde flere forskellige kandidater i tankerne, som det måske kunne lykkes for. Men endnu har han ikke besluttet sig. Der er da heller intet, der tyder på, at 72-årige Putin faktisk planlægger at træde tilbage, konstaterer den politiske journalist Andrej Pertsev i en analyse for Riddle Russia. Det var sandsynligvis bare et forsøg på at skabe opmærksomhed om et ellers jævnt kedeligt interview. »Men den interesse for spørgsmålet om en efterfølger, som Putins vage bemærkninger har udløst, vidner om, at russerne – også de loyale – er bekymrede for status quo,« mener Andrej Pertsev. Der er flere tegn på, at magtkampen har fået sit eget liv. Og det kan allerede nu underminere Putins magt. Et udstillingsvindue for elitens børn Onsdag begynder det fire dage lange internationale økonomiske forum i Sankt Petersborg. Førhen blev det regnet for den russiske variant af det økonomiske topmøde i Davos. Det strømmede til med vestlige statsledere og direktører. Nu er det i stedet blevet til et udstillingsvindue for elitens børn, som mediet Bloomberg kaldte det sidste år. Tendensen er kun blevet forstærket i år. Mest bemærkelsesværdigt deltager Putins næstældste datter, Katerina Tikhonova, i år fysisk på forummet, hvor hun sidste år kun optrådte online. Her skal hun tale om betingelserne for, at udenlandske virksomheder kan få lov til at vende retur til Rusland. Andre prominente elitebørn tæller Vladimir Kirijenko, søn af Putins magtfulde vicestabschef, Sergej Kirijenko, og Stepan Kovaltjuk, barnebarn af Putin-vennen Mikhail Kovaltjuk. Men hvis der var nogen, der skulle tage prisen for årets hovedtaler, måtte det blive Ksenia Sjojgu, datter af den tidligere forsvarsminister Sergej Sjojgu, konkluderer den uafhængige russiske journalist Farida Rustamova på sin blog på Telegram. »Hun skal kun deltage i tre paneldiskussioner på forummet, men det er med tre forskellige kasketter på,« bemærker Farida Rustamova. Kagen bliver mindre Det handler ikke kun om, hvem der skal overtage selve præsidentposten. Her bliver der ofte nævnt en håndfuld navne, med premierminister Mikhail Misjustin som et bud på én, der ligesom Putin kan balancere forskellige interesser. Men det er og forbliver gætværk. Mere konkret bliver det, når man ser på magtkampen om at sikre sig selv indflydelse i tiden efter Putin. Når elitens børn og børnebørn bliver kørt i stilling, er det bare ét eksempel på, hvordan de forskellige familier og klaner har fået stadig mere travlt med at positionere sig selv. De er faktisk tvunget til det, hvis de bare vil bevare den magt og rigdom, de har i dag, skriver Andrej Pertsev i en anden analyse, for tænketanken Carnegie: »De klaner, der ikke aktivt gør noget, er allerede begyndt at bliver svækket.« Krigen i Ukraine og sanktioner tærer på Ruslands ressourcer Kagen bliver mindre. Samtidig bliver den skævt fordelt, så mange civile selskaber balancerer på kanten af bankerot, mens de, der er tættere på militærindustrien, stortrives. »Der pågår en stadig mere brutal kamp om Ruslands skrumpende pulje af ressourcer,« skriver gravermediet The Insider. »I krigens fjerde år er det ikke længere nogen garanti for finansiel stabilitet at have tætte bånd til staten.« Putin tror tilsyneladende selv, at det går godt. Men det er til dels, fordi hans eget entourage i stigende grad forsøger at skærme ham fra den grimme virkelighed, mener Andrej Pertsev. »Kontrasten mellem Putins parallelvirkelighed og det virkelige Rusland vokser sig større, og det er med til at øge interessen for spørgsmålet om en efterfølger, der kunne føre til forandringer,« skriver Andrej Pertsev for Riddle Russia. Undergraver regimets fundament Putins regime er bygget op på en måde, så magten udgår direkte fra toppen. Det kaldes »magtens vertikal«, og det betyder blandt andet, at der ikke har været nogen bånd på tværs mellem de forskellige grene af eliten. Derfor har det også været op til Putin at agere dommer i de magtkampe, der er opstået i årenes løb. Men de russiske kommentatorer har de seneste år bemærket, at Putin har virket fuldstændig optaget af sin historiske mission i Ukraine – og decideret uinteresseret i at håndtere mere hverdagslige spørgsmål om indenrigspolitik. I stedet har eliten nu lært at samarbejde på tværs – uden om Putin. Ligesom den er blevet mere kreativ i forhold til at udvide sin egen magtbase og køre sine egne børn i stilling – uden Putins medvirken. Eksempelvis troede mange sidste år, at Sergej Sjojgu var røget ud i kulden, da han blev fyret som forsvarsminister, og en hel række af hans nærmeste generaler blev sigtet for korruption. Men nu er Sjojgu i sin nye position som sekretær for Sikkerhedsrådet begyndt at opbygge direkte forhold til nogle af Ruslands vigtigste allierede statsledere. Han har mødtes personligt med Kinas præsident, Xi Jinping, og to gange med Irans præsident, og i denne uge mødes han for tredje gang på tre måneder med Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, mens Sjojgus datter har fået sin egen hovedrolle i Sankt Petersborg. »Den slags kontakter kan give eliterne en bedre chance for at overleve i tiden efter Putin, men det underminerer samtidig selve putinismens grundlag,« konkluderer Andrej Pertsev. For i sidste ende lærer eliten, at den faktisk kan klare sig uden Putin. Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/alle-troede-at-putin-havde-kastet-ham-ud-i-kulden-men-nu-er-sjojgu